Harefod er et kælenavn for harekløver, Trifolium Arvense. Den ligner bløde harepoter, blød harepels. Lige til at klappe.
Den er ikke nem at komme til i Østjylland, hvor jorden som regel er god, for den vokser på tør og mager jord – allerhelst i rabatten ved store veje, hvor man ikke må holde.
De sidste par uger har jeg holdt et halvt øje i rabatten på vejen til og fra byen for at spotte gode plukkesteder, for jeg har længe ønsket mig en krans af harefod. En fin og blød krans, der kunne ligge på et lagkagefad og se lige så lækker ud som en lagkage – bare uden kalorierne.
I går lykkedes det mig at finde et godt sted at plukke harefod i rigelige mængder. Der skal nemlig meget til, når man vil lave en krans. Mere end man tror.
Farverne i harefod er så sarte og fine. Jeg stillede først kransen ude, men i det blå aftenlys forsvandt den næsten.
Og derfor kom den med ind igen. Der holder den nok også længere.
Ordet harefod minder mig altid om en gang, jeg efter en regnbyge så en hare komme hoppende udenfor køkkenvinduet. Dyngvåd og gennemblødt med pelsen i stride, våde totter. Den satte sig lige foran vinduet og begyndte at vaske sig tør. Især bagpoterne fik tur. Som en lille balletdanser sad den med foden strakt lige op i luften og vaskede sig omhyggeligt mellem tæerne. Jeg stod musestille og kiggede på, til den tør og fornøjet hoppede videre.
God torsdag.
P.S. Vil du vide, hvor det hemmelige sted er? Jeg holdt ind på pendlerpladsen ved frakørsel 47 Tilst. Harefod vokser i millionvis i rabatten langs Viborgvej, og fra pendlerpladsen kan man komme til dem uden at gå ud på vejen.
(Billedet er lånt fra 
